Here we go again

Sidste år fløj sommeren og årets høst fra mig. Jeg gik længe og kiggede på mine bærbuske mens jeg spekulere på, hvornår tiden mon var inde. Alt imens jeg havde travlt med job, familie, sommerferie osv modnede stikkelsbærrene og inden jeg nåede at tage mig sammen, var de blevet overmodne og ikke værd at plukke. 

Det har naget mig noget siden, at jeg lod en bærhøst slippe fra mig på den måde. Til mit forsvar skal siges, at der ikke var mange bær at plukke og samtidig regnede det nærmest hver dag, så der var ingen dage, hvor jeg tænkte, at det var den oplagte dag at høste. 

Når det er sagt, så skal jeg lige love for, at der er gang i haven i år, det er bare så fedt. Jeg har de sidste par uger skævet til stikkelsbærrene, som bare ikke må modne fra mig igen i år. Jeg har flere gange været ude liige og mærke, om de var klar til at blive plukket, og nu er tiden kommet. Jeg har derfor været ude og plukke de første bær af min skønne stikkelsbærbusk, som nogle af årene har givet op til 5-6 kg stikkelsbær. 

En ting er at plukke de herlige bær, en helt anden er, at de jo skal renses før de kan komme en tur i fryseren, og det tager nærmest længere tid end selve plukke-arbejdet. Jeg har lovet mig selv, at det ikke skal blive en byrde men en fornøjelse at høste i år. Jeg har derfor valgt at etape-plukke. 

Dagens høst

Den første margreteskål er i hus, og jeg sad i solen på terrassen og fik dem renset, ren nydelse, men mine myoser i nakken sagde også, at det var rigeligt for denne gang. Regner med i hvert fald at kunne fylde to skåle mere i løbet af de kommende dage, og så nærmer tiden sig, hvor solbærrene er ved at være klar. Det er skønt, at der er kommet gang i haven igen.

Første skridt til en ny sæson

Så er det sørme blevet forår igen.  Jeg har siden sidste sommer besluttet mig for, at jeg endnu et år skulle prøve at begrænse mig i forhold til årets køkkenhaveprojekter og har da også planer om, at der skal være væsentligt færre tomatplanter i drivhuset i år end de sidste par år. Når det så er sagt, og jeg havde alle gode intentioner om at holde ambitionsniveauet nede, så må jeg ærligt indrømme, at en tur i plantecenteret i går og det skønne forårsagtige vejr der er i dag, har sat lidt gang i min indre "selvforsyner".

Det er jo altid dejlig nemt at starte køkkenhaveproduktionen. Der er ikke meget, som kan forspires endnu, og det er så hyggeligt at sidde med de små frø og komme i jorden, og så skal der bare småvandes i ny og næ.
I går skulle jeg egentlig kun have købt frø til peberfrugter, men det blev alligevel til to slags peber, en chili og store auberginer. Jeg blev enig med mig selv om, at auberginer kan jeg ikke undvære, trods vi ikke spiser mange af dem, men dem der trods alt er blevet dyrket herhjemme igennem årene har vi da fået spist. Før hen har de været små mini-auberginer, da vi netop ikke spiser så mange af dem. De var mest for synets og hyggens skyld jeg startede med at plante dem. Jeg har dog erfaret, at den mængde jeg kunne frembringe på planterne, og det faktum, at det var mini-auberginer, trods alt ikke har været nok til, at dække vores aubergine-behov fra egen avl - så i år skal det prøves med de store, og så må vi se, om vi bliver overrendt.

I dag fik jeg så forspiret de første 12 planter, 3 af hver slags indkøbte frø. Nu er det bare at vente i spænding indtil de første spæde spirer titter op over jordkanten, og man kan glæde sig over, at endnu en sæson er skudt i gang.
Næste step i forhold til forspiringen er i marts måned, hvor jeg blandt andet skal have et overblik over alle mine mange, forskellige tomatfrø og finde ud af, hvilke udvalgte der skal pryde haven og drivhuset i år.

Gang i årets bærhøst

Den sidste uges tid har jeg med jævne mellemrum sneget mig ud i den lille "frugtlund" for at få høstet nogle af årets mange bær.

Indtil nu har det været stikkelbær og solbær, som der er høstet ind af, og det ser ud til, at årets bærhøst slår alle rekorder her på matriklen.

Især stikkelsbærrene har der været mange af. Sidste år gav også godt, specielt den ene busk, en grøn/gul stikkelsbær, gav mange bær. Det er også den busk, som i år klart har givet mest, og selvom jeg har været ude af tre omgange og plukke af den, så er jeg endnu ikke færdig.
Ud over den grøn/gule har jeg en med røde stikkelsbær, som alle er høstet, og sidst men ikke mindst en joker, som jeg redede ud fra vores vildtvoksende hæk i indkørslen for 5 år siden, inden hækken blev jævnet med jorden, og der i stedet kom hegn op. 

Den lille stikkelsbærbusk, eller skulle man sige stikkelsbærgren, som jeg fik redet, har jeg sat bagerst i frugtbuske-bedet. Det har været lidt sløvt med den, og jeg kan nærmest ikke huske, at der tidligere har været bær på. Men nu, sikke den er taget til i størrelse og fyldt med de mest fantastiske bær. P.t. er det min stikkelsbær-favorit. Den har noget større bær end den grøn/gule, den er helt glat, hvor den grøn/gule har små "hår" på skalen, den er mere fast, hvor den grøn/gule bliver blød jo mere moden den bliver, og så synes jeg farven og mønstret er noget så fint. Hvis man kan kalde et stikkelsbær smukt, så må det være dette stikkelsbær - (det er stikkelbæret til højre på billedet ovenover, hvis man skulle være i tvivl og faktisk også de stikkelsbær der er på øverste billede).

Mens jeg stod og plukkede alle disse skønne bær viste det sig, at busken oven i købet har valgt at formere sig. Da busken ikke er så høj, ligger mange af grenene ned langs jorden (eller rettere, oven på granitskærverne, som ligger mellem mine buske). En af grenene havde fundet et sted, hvor der var lidt jord, og var begyndt at sætte rod.

Straks fandt jeg potte, jord og grensaks frem, og nu har det vildtvoksende skud fået sig "en lille". Håber den fortsat spirer videre på trods af, at jeg har været inde og blande mig, og dens overlevelse nu afhænger mere af min kærlige omsorg, end ellers.

Dagens resultat endte op i 1200 gr. solbær, 1250 gr stikkelsbær fra mit lille redningsprojekt, en håndfuld rabarber og sidst men ikke mindst, en kommende stikkelsbærbusk. Det må siges at have været en succesrig eftermiddag i haven.

Der var sørme skærmlilje på vej

Den seneste uges tid er min dobbelt skærmlilje begyndt at folde sig mere og mere ud, og p.t. er anden blomst også ved at lukke sig op.

Når man nu har gået og kigget på de noget tvivlsomme planter i flere år, som jeg har skrevet om i tidligere indlæg, så er det da helt fantastisk, når der endelig kommer resultater ud af "besværet".

Nu står den i min nyanlagte køkkenhave (krukken bagerst til venstre) og pryder sammen med den blå ærteblomst, og sikke de klæder hinanden perfekt, man skulle næsten tro, jeg havde planlagt et farvematch.

Det gror lidt vildt i det lille drivhus

Jeg synes ellers, jeg havde været over mine tomatplanter fra start og snuppet sideskuddene, men der må være forsvundet en uge eller to for mig, så efterhånden er mit lille drivhus forvandlet til en hel tomat-jungle.

Det er ikke megen plads der er til at komme ind og få vandet - så er det jo godt der er kapillærkasser, så det ikke skal gøres for ofte.
Jeg har gået og skævet lidt til de vildtvoksene planter og overvejer, om jeg skal prøve at hitte ud af, hvad der er sideskud og ikke, og så få plukket nogle af, som kan bruges som ekstra planter i stedet, men indtil nu er det blot blevet ved overvejelserne.

På trods af de store planter er der ikke mange tomater endnu, dog masser af blomster, så udsigten til en god høst er stadig intakt.
En enkelt tomat er dog klar til høst, den er ikke stor og prangende, men frisk og gul, og hvad mere kan man forlange.

Ud over de mange tomatplanter er der også klemt en enkelt agurkeplante ind, som langt om længe er ved at få fat og vokser lystigt i vejret.
En anden spændene ting, som har fundet sig en krog i det lille hus kommer fra svigermor. Malabaspinat (billedet til højre). Det er en klatreplante, som får store, grønne blade, der kan bruges som spinat. Den indeholder en masse stivelse, så skulle være god til stuvning, men kan også sagtens spises rå i salat. Indtil nu er det mest snegle eller bænkebidere der har sat tænderne i den, men den begynder nu at brede sig så meget, så tænker der også snart kommer et par blade, vi kan få afprøvet og se, om det er en go eller no-go.

Is af årets første bærhøst

Nu har jeg længe gået og luret til min lille "frugtlund" som tegner til at give en god bærhøst i år. Da min mand for halvanden uge siden sagde, at det var tid til at høste, var jeg ikke helt overbevist, og tænkte, der måtte være længe til. I går kastede jeg så lige et lidt nærmere blik på de kære buske, og nu må det siges, at tiden er inde. Jeg fik plukket de første "små" portioner stikkelsbær og solbær til et helt specifikt formål - is.

Hindbær har vi nydt godt af i flere uger nu, men indtil i dag har det blot været 5-6 stykker af gangen. Den yngste har endnu ikke fundet begejstringen for alt det spiselige i haven, så den ældste har fået lov at indtage bærerne alene. Han har også spurgt mig, om vi ikke kan sige, at siden af huset er hans have - det er nemlig der alle frugtbuskene står - klog dreng.

Nå men jeg fik i dag tryllet gårsdagens bærhøst om til den skønneste stikkelsbær- og solbæris toppet med dagens hindbær og en smule ribs, virkelig et hit.

Jeg har ikke den store ekspertise ud i is-skabning, det skal gerne være nemt og overskueligt, men lægger lige min egen lille hjemmestrikkede opskrift ind, og så kan der produceres lækre is i lange baner.

Opskrift på is, ca. 1,5- 2 liter

(bær-kompot - laves gerne dagen før)
350 gram bær (f.eks. solbær, stikkelsbær, jordbær eller hvad man kunne ønske sig)
100 gram sukker
100 gram vand

Det hele kommes i en grydes og koges til bærrene er møre. Herefter blændes det hele og sætte til afkøling. Skal køles helt af.

(basis-is)
3 past. æggeblommer
100 gram sukker
vaniljesukker (alternativt kan man, hvis man husker det, komme en vaniliestang med i bærkompotten) 
 3/4 liter piskefløde

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Pisk piskefløden til let/medium skum. Bland æggesnaps med flødeskummet og kom til sidst bær-kompotten i. Bland det hele godt, og det er klar til at komme i ismaskinen.

Har du ikke en ismaskine, må du på gammeldags manér kommer hele balladen i en beholder og i fryser og gå til og fra det, for at få rørt rundt i herligheden.

Da jeg stod med blandingerne i dag, og selvfølgelig skulle prøvesmage både før og efter det blev lavet til is, tænkte jeg, at blandingen også kunne være helt fantastisk som lagkagefyld, helt klart noget, der må afprøves. Da det jo trods alt er en del der kommer ud af sådan en portion, ville der være både til lagkagen og så kunne resten komme i "frys-selv" ispinde, så er det to fluer med et smæk, hvilket hit.

Den er god nok......

Æbletræet er utroligt nok stadig grønt.

Som jeg tidligere har skrevet om, har vores æbletræ ikke haft det så godt de sidste mange år. Da jeg kom frem til, at det nok var ildsot, det havde fået, fandt jeg den store grensaks/sav frem, og en stor del af æbletræet måtte lade livet i efteråret.

Da jeg havde mistanke om, at det ikke kun var ildsot der var på spild, har jeg også sat "æblevikler-fælder" op. Har været spændt på om de ville virke. Jeg satte den første op for over en måned siden, men det var lidt tungt inden der var nogen der gik i fælden. Siden er det dog gået stærkt, der har indtil nu været skiftet klæbepapir og duftkugle ud tre gange, den sidste skiftet i weekenden og allerede nu må den siges at være fyldt godt op, så jeg fik den tømt og sat endnu et rent stykke papir i.

På trods af de mange æbleviklere, der er gået i fælden, har nogle dog fået parret sig og lagt æg. Enkelte steder på træet er der spind og bladende er noget triste at se på her. På trods af dette ser mit kære æbletræ meget bedre ud, end jeg havde turdet håbe på, så at jeg ikke kommer æbleviklerne til livs de første par år er til at leve med, og jeg holder stadig vejret lidt og håber succesen vil fortsætte.